Hvad er den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling?

Erik M. Leitch fra University of Chicago forklarer.

Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling eller kort sagt CMB, er en svag lysglød, der fylder universet og falder på Jorden fra alle retninger med næsten ensartet intensitet. Det er den resterende skabningsvarme – efterglødet af big bang – der strømmer gennem rummet de sidste 14 milliarder år som varmen fra en solopvarmet klippe, der udstråles om natten.

Siden begyndelsen af det tyvende århundrede har to begreber transformeret den måde, astronomer tænker på at observere universet. Den første er, at den er fantastisk stor; den del af universet, der er synlig i dag, er en kugle, der er næsten 15 milliarder lysår i radius, og det er, tror vi, kun toppen af isbjerget. Det andet er, at lys bevæger sig med en fast hastighed. En simpel konsekvens af disse ideer er, at når du ser på mere og mere fjerne objekter, ser du længere og længere tilbage i tiden – nogle gange meget langt tilbage. Når du f.eks. Ser Jupiter skinne på nattehimlen “ser omkring en time tilbage i tiden, hvorimod lyset fra fjerne galakser fanget af teleskoper i dag blev udsendt for millioner af år siden.

CMB er det ældste lys, vi kan se – længst tilbage både i tid og rum, som vi kan se. Dette lys gik ud på sin rejse for mere end 14 milliarder år siden, længe før Jorden eller endda vores galakse eksisterede. Det er en relikvie fra universets barndom, en tid hvor det ikke var det kolde mørke sted, det er nu, men i stedet var en ildstorm af stråling og elementære partikler. De velkendte objekter, der omgiver os i dag – stjerner, planeter, galakser og lignende – til sidst sammenkoblet fra disse partikler, da universet ekspanderede og afkøledes.

Denne resterende stråling er kritisk for studiet af kosmologi, fordi den bærer på det fossile aftryk af disse partikler, et mønster af minimal intensitetsvariationer, hvorfra vi kan dechifrere universets vitale statistikker, som at identificere en mistænkt ud fra hans fingeraftryk.

Da dette kosmiske baggrundslys blev frigivet for milliarder af år siden, var det lige så varmt og lyst som overfladen af en stjerne. Udvidelsen af universet har dog strakt rummet med en faktor tusind siden da. Lysets bølgelængde har strakt sig ind i mikrobølgedelen af det elektromagnetiske spektrum, og CMB er afkølet til sin nuværende -dag temperatur e, noget de glorificerede termometre kendt som radioteleskoper registrerer ved ca. 2,73 grader over absolut nul.
Svar oprindeligt sendt 13. oktober 2003.