PMC (Dansk)

Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem livslang seksuel adfærd og alder ved seksuel debut1,2 og nylig seksuel adfærd3; der er dog kun få undersøgelser, der har undersøgt sammenhængen mellem denne adfærd ved hjælp af data fra nationale undersøgelser. Nationale data med fokus på seksuel adfærd er vigtige for forskning og forebyggelse af seksuelt overført infektion (STI). Sådanne data kan være nyttige på mange områder, herunder informere matematiske modeller for STIer, forstå epidemiologiske tendenser i STI-forekomst og målrette forebyggelsesressourcer mod dem, der har størst risiko for erhvervelse og transmission af STIer.4-6 For eksempel som brug af matematisk modellering inden for STI-forebyggelse er fortsat med at vokse i de senere år, 7 har også behovet for data om seksuel adfærd for at informere disse modeller. Behovet for data om seksuel adfærd er især udtalt for individbaserede modeller, 8,9, som bliver mere almindelige på grund af delvis øget tilgængelighed og overkommelighed for hurtigere, mere kraftfulde computere.10

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge fordelingen af seksuel adfærd i USA stratificeret efter levetiden på antallet af vaginale sexpartnere. Vores vigtigste bidrag til den eksisterende litteratur er brugen af nylige, nationalt repræsentative data. Sådanne data er nyttige (1) til at illustrere heterogenitet i seksuel adfærd efter køn, alder og levetid antal sexpartnere for at hjælpe STI-forebyggelsesindsats og (2) for at informere matematiske modeller for STIer, der ofte klassificerer befolkningen efter seksuelt aktivitetsniveau, baseret på den hyppighed, hvormed folk erhverver nye sexpartnere.6,10

Vi brugte data fra 2006–2010 National Survey of Family Growth (NSFG), en nationalt repræsentativ tværsnitsprøve af mænd og kvinder.11 NSFG er en national sandsynlighedsprøve af ikke-institutionaliserede respondenter i alderen 15 til 44 år, der blev interviewet i deres hjem fra juni 2006 til juni 2010.11 Latinamerikanere, sorte og unge (15-24 år) blev overprøvet.11-13 Der var 12.279 kvindelige respondenter og 10.403 mandlige respondenter med en svarprocent på 77% .12 Data inkluderet i denne analyse var fra en interviewer-administreret computerassisteret personlig samtale.11 Data blev analyseret ved hjælp af SAS version 9.3 (SAS Institute, Cary, NC) og SAS-opkald stand SUDAAN 11.0 (Research Triangle Institute, Research Triangle Park, NC) til at redegøre for det komplekse prøveudtagningsdesign. 14,15

Vi oprettede 5 seksuelle aktivitetsgrupper i henhold til selvrapporteret levetid antal sexpartnere, hvor køn blev defineret som heteroseksuelt vaginalt samleje, og partnere af samme køn blev ekskluderet: seksuel aktivitetsgruppe 1 (0–1 livstids sexpartnere), seksuel aktivitetsgruppe 2 (2-4 livstids sexpartnere), seksuel aktivitetsgruppe 3 (5–9 levetid sexpartnere), seksuel aktivitetsgruppe 4 (10–39 livstids sexpartnere) og seksuel aktivitetsgruppe 5 (40+ livstids sexpartnere). Disse grupper svarer til dem, der blev brugt i en nylig model på individniveau af human papillomavirus (HPV) vaccination og blev modificeret baseret på tidligere forskning for at være nyttige til andre STI-forebyggelses- og modelleringsbestræbelser.9

Vi analyserede 3 foranstaltninger til seksuel adfærd. Først undersøgte vi fordelingen af befolkningen på tværs af de seksuelle aktivitetsgrupper, stratificeret efter køn og alder (ved hjælp af 5-årige grupperinger). For det andet beregnet vi for hver seksuel aktivitetsgruppe det gennemsnitlige antal nylige vaginale sexpartnere (sidste 12 måneder), stratificeret efter køn og aldersgruppe. For det tredje undersøgte vi for hver seksuel aktivitetsgruppe alder ved første vaginale samleje (blandt dem i alderen 25-34 år) stratificeret efter køn. Vi udelukkede ældre aldersgrupper fra “alder ved første vaginale samleje” -analyse for at vurdere alder ved første vaginale samleje i nyere år. Nylige data er mest nyttige til seksuelt overførte sygdomsforebyggelsesindsatser inklusive modellering. For alle analyser beregnede vi 95% tillid intervaller (CIer) for estimater, og vi undersøgte overlapning i CIer som et konservativt estimat for statistisk signifikans (CIer tilgængeligt i tillæg A) .16

For fordelingen af antallet af livslange vaginale kønspartnere fandt vi ligheder på tværs af aldersgrupper for mandlige og kvindelige respondenter, med nogle få mindre undtagelser. Blandt 15- til 24-årige var seksuel aktivitetsgruppe 1 (0-1 livstidsseksuelle partnere) den hyppigst rapporterede seksuelle aktivitetsgruppe for mænd (32,2% –70,5%) og kvindelige (34,7% –72,0%) respondenter (fig. 1A, B). For alle aldersgrupper var seksuel aktivitetsgruppe 5 (40+ livslang sexpartnere) den mindst hyppigt rapporterede seksuelle aktivitetsgruppe for alle mandlige og kvindelige respondenter. blandt kvinder i alderen 25 til 44 år var seksuel aktivitetsgruppe 2 (2-4 livslang sexpartnere) den hyppigst rapporterede seksuelle aktivitetsgruppe (30,3% –30,9%), mens for mænd i alderen 25 til 44 år var seksuel aktivitetsgruppe 4 ( 10–39 livslang sexpartnere) var den hyppigst rapporterede (27,8% –34,2%).

Det gennemsnitlige antal nylige sexpartnere (sidste 12 måneder) varierede afhængigt af antallet af sexpartnere; dog inden for seksuelle aktivitetsgrupper fandt vi få signifikante forskelle efter alder eller køn (fig. 2A, B). Samlet set havde personer i seksuel aktivitetsgruppe 1 (0–1 livslang sexpartner) i gennemsnit mindre end 1 nylig sexpartner, mens respondenter i seksuel aktivitetsgruppe 5 (40+ livslang sexpartnere) rapporterede et interval på 1,5 (mænd, 40– 44 år) til 5.1 nylige partnere (drenge, 15-19 år). Selvom mandlige respondenter rapporterede signifikant nyere partnere end kvindelige respondenter generelt (med undtagelse af de 15-19 år gamle) inden for en given seksuel aktivitetsgruppe, var det rapporterede antal for nylig vaginale sexpartnere ikke signifikant forskelligt for mandlige og kvindelige respondenter aldersgruppe.

Alder ved første vaginale samleje varierede alt efter levetiden for antallet af partnere (fig. 3A, B). Generelt rapporterede de med et større antal livslang sexpartnere en yngre alder ved det første vaginale samleje end dem med et lavere antal livstidssexpartnere. Mandlige og kvindelige respondenter rapporterede lignende aldre ved det første vaginale samleje for alle seksuelle aktivitetsgrupper, bortset fra seksuel aktivitetsgruppe 1 (0-1 livstidsseksuelle partnere). Inden for seksuel aktivitetsgruppe 1 rapporterede flere mandlige respondenter (88,6%) deres første vaginale samleje i alderen 18-24 år end kvindelige respondenter (78,2%).

Vores fund om, at antallet af sexpartnere i livet er forbundet med (a) antallet af nylige sexpartnere og ( b) alder ved seksuel debut understøttes af andre undersøgelser.1–3,17–20 For eksempel i en undersøgelse af amerikanske voksne (alder > 18 år), tidlig alder ved første samleje (< 14 år) var forbundet med flere sexpartnere i det forløbne år og de foregående 5 år blandt mænd og kvinder.2 Tilsvarende blandt næsten 65.000 nordiske kvinder, kvinder med yngre alder ved første samleje (< 14 år) var 4 gange mere tilbøjelige til at rapportere 10 livstidspartnere og næsten dobbelt så sandsynligt at rapportere 2 eller nyere sexpartnere (sidste 6 måneder) sammenlignet med ældre alder ved første samleje (> 14 år) .1 Selv om de foreninger, vi rapporterer, er blevet dokumenteret tidligere i andre befolkninger, tilbyder vores analyse yderligere indsigt i brugen af levetiden af sexpartnere som en seksuel adfærdsmæssig foranstaltning. Et nøgletema for vores resultater er, at antallet af sexpartnere i livet er et simpelt, men alligevel nyttigt mål for at fange heterogenitet i seksuel aktivitet. Når vi kontrollerede for livstidens antal sexpartnere (seksuel aktivitetsgruppe 1–5 i vores ansøgning), fandt vi ingen signifikante forskelle mellem mænd og kvinder i (a) rapporteret antal nylige sexpartnere og (b) alder ved seksuel debut (undtagen som ovenfor angivet for seksuel aktivitetsgruppe 1).

De seksuelle aktivitetsgrupper, vi brugte, lignede, men ikke nøjagtigt de samme som de seksuelle aktivitetsgrupper, der blev brugt af Van de Velde og kolleger.9 Fordelingen af befolkningen på tværs af seksuelle aktivitetsgrupper, som vi observerede ved hjælp af amerikanske data, er generelt i overensstemmelse med fordelingen anvendt af Van de Velde og kolleger.9 Selvom vores undersøgelse er repræsentativ for den amerikanske befolkning i alderen 15 til 44 år, brugte Van de Velde og kolleger9 data om seksuel adfærd fra en canadisk klinisk multicenterundersøgelse.

Vores analyse er underlagt begrænsninger. Svar på den interviewer-administrerede undersøgelse kunne være genstand for social bede om ønskværdighed. Målingen for antallet af sexpartnere i de sidste 12 måneder var topkodet ved 7, hvilket kunne reducere gennemsnittet, men forhindrer også ekstreme outliers i at skæve resultaterne. Seksuel adfærd inkluderede kun heteroseksuelle vaginale sexpartnere i vores analyser, fordi vi ønskede at fokusere på vaginal sex i livet; derfor blev der ikke taget højde for anden seksuel risikofunktion som oral og analsex i disse analyser. Prøvestørrelser udelukkede analyser fra anden sociodemografi. For at lette brugen af vores resultater i fremtidig STI-forebyggelsesindsats, herunder modeller, blev de seksuelle aktivitetsgrupper, vi brugte, valgt ud fra en nylig model af HPV-vaccination.9 Yderligere analyser er nødvendige for at undersøge alternative klassifikationer for seksuel aktivitet.

På trods af disse begrænsninger giver vores analyse nyttige data om seksuel adfærd efter alder, køn og levetidstal for vaginale sexpartnere. Desuden illustrerer vores analyse den potentielle nytten af antallet af sexpartnere i livet som en simpel klassifikation, der afspejler heterogenitet i anden seksuel adfærd. Undersøgelse af seksuel adfærd efter aldersgrupper og efter køn er vigtig for kønsspecifikke aldersrelaterede anbefalinger og forebyggelsesprogrammer (såsom screening for klamydial infektion21,22 og HPV-vaccination23,24). Vores resultater kan bidrage til forståelse af tendenser inden for STI-epidemiologi, forbedring af STI-forebyggelsesstrategier og anvendelse af matematiske modeller af STIer.25