Om mani padme hum (Dansk)

SemanticEdit

Mantraer kan fortolkes af praktiserende læger på mange måder eller endda som blot lydsekvenser, hvis effekter ligger ud over streng semantisk betydning.

Den midterste del af mantraet, maṇipadme, fortolkes ofte som værende i lokalitetssagen, “juvel i lotus,” sanskrit maṇí “juvel, perle, cintamani” og lokativet af padma “lotus”. Lotus er et symbol, der er til stede i hele den indiske religion, hvilket betyder renhed (på grund af dets evne til at komme uplettet ud af mudderet) og åndelig frugt (og dermed opvågnen). Forud for Maṇipadme er stavelsen oṃ og efterfulgt af stavelsen hūṃ, begge interjektioner uden sproglig betydning, men kendt som guddommelige lyde.

Ifølge Donald Lopez (citerer tibetanske grammatiske kilder) er det imidlertid meget mere sandsynligvis at maṇipadme faktisk er en vokativ, der henvender sig til en bodhisattva kaldet maṇipadma, “Jewel-Lotus” – et alternativt epitel til bodhisattva Avalokitesvara.

Damien Keown bemærker også, at en anden teori om betydningen af dette mantra er at det faktisk påberåber sig en kvindelig gud ved navn Manipadmi. Dette skyldes beviser fra tekster som Kāraṇḍavyūhasūtra, der skildrer mantraet som en kvindelig gud. Som bemærket af Studholme, hvis ordet læses som en vokativ, er det sandsynligvis også i det feminine grammatiske køn, for hvis det er maskulint, ville det være en meget uregelmæssig form. Som Lopez bemærker, kunne mantraets oprindelige betydning faktisk være en påkaldelse af “hun fra lotusjuvelen”, som er vidya (visdom) og gemalinde for Avalokiteshvara og svarer til Shaktis rolle over for Shiva.

Med hensyn til forholdet mellem juvelen og lotus hævdede Sten Konow, at det enten kunne henvise til “en lotus, der er en juvel” eller til “en juvel i lotus”. Han hævder, at den anden forklaring giver mere mening, hvilket indikerer Shaivite-indflydelse gennem billederne af lingam (penis) og yoni (vagina), begge også udtryk forbundet med henholdsvis mani og padma. Således kunne mantraet faktisk betyde “O, hun med juvelen i sin lotus “.

Ifølge Alexander Studholme skal betydningen af manipadme dog” analyseres som en tatpurusa eller “determinativ”, sammensat i det (maskuline eller neutrale) lokative tilfælde “, hvilket betyder” i juvelen lotus ”eller” i lotus lavet af juveler ”, der henviser til:

den måde, hvorpå bu ddhas og bodhisattvas siges at have siddende i disse vidunderlige blomster og især til den måde, hvorpå mere almindelige væsener antages at dukke op i buddhaernes rene land. I betragtning af den overvægt, i Kāraṇḍavyūha og i Mahayana generelt, af det religiøse mål for det rene Amitabha-land, kan det med sikkerhed antages, at ma wouldipadme ville have været ganske naturligt forbundet med den måde, hvorpå mennesker genfødes der. Recitationen af Oṃ Maṇi Padme Hūṃ, så man tænker på navnet på den buddhistiske isvara, inkluderer en erklæring om, hvordan en person genfødes i Sukhavati: “i juvel lotus.”

Ifølge KāraṇḍavyūhasūtraEdit

Den første kendte beskrivelse af mantraet vises i Kāraṇḍavyūhasūtra (“The Baskets Display”, ca. 4-500-tallet), som er en del af visse Mahayana-kanoner som den tibetanske. I denne sutra siger Shakyamuni Buddha, “Dette er det mest gavnlige mantra. Selv jeg gjorde dette til alle de millioner Buddhaer og modtog efterfølgende denne undervisning fra Buddha Amitabha.”

Sutraen fremmer reciteringen af dette mantra som et middel til befrielse. Det hedder, at den, der kender (janati) mantraet, vil kende befrielsen som en fuldt oplyst Buddha. Det hedder også, at indvielse i mantraet af en kvalificeret preceptor (som siges at være en lægdharmabhanaka, vidyadhara eller mahasiddha) er et vigtigt krav for at praktisere dette mantra. I sutraen siger Avalokitesvara, at mantraet ikke skal gives til en, der ikke har set mandalaen. Denne indvielse siges at være åben for alle buddhister uanset klasse og køn, uanset om de er fra Mahayana eller Hinayana, men ikke for tirthikaer.

Kāraṇḍavyūhasūtra ser også mantraet som det kæmpe eller kondenserede udtryk for alle “fireogfirs tusind Dharmaer.” På grund af dette kaldes det “kornet af ris fra Mahayana”, og recitering svarer til recitering af adskillige sutraer.

Således er betydningen af mantraet i Kāraṇḍavyūha ifølge Studholme hovedsageligt, at det er det “innerste hjerte” af Avalokitesvara, og derfor er “et middel både til at komme ind i nærvær af Avalokitesvara og tilegne sig noget af bodhisattvas magt. ” Dens praksis siges at føre adskillige positive kvaliteter, herunder:

• At se (darsana) bodhisattva “s” tusindfoldige form,
• Genfødsel ind i de utallige verdener indeholdt i porerne i bodhisattvas krop
• Utallige samadhis (meditative absorptioner), herunder samadhi af “glæde i kærlig venlighed og medfølelse” (maitri-karuna-mudito).
• Udviklingen af “stor medfølelse” (maha karuna)
• Akkumulering af umådelig fortjeneste
• Gennemførelse af de seks perfektioner
• Awakening (bodhi)

I denne sutra fremtræder sadaksari mahavidya (seks stavelser stor vidya) også som en gudinde, “efterårsgul” i farve med fire arme, med to arme, der holder en lotus og bønperler, og den anden to i anjali mudra. Ifølge Studholme svarer disse træk til den måde, som mantraet Om nama shivaya er afbildet i Shaiva-tekster, da “begge er koncise vidyas, hrdayas for deres respektive isvaras, sui generis-midler til at opnå befrielse, universelt tilgængelige, men af sjælden værdi og noget hemmeligt. Begge er også, er det blevet hævdet, opfattet som former for pranava. “

Kāraṇḍavyūhasūtra blev oversat til kinesisk i det 11. eller 12. århundrede, og det er en del af den kinesiske buddhistiske kanon.

I tibetansk buddhismeEdit

Det 11. århundredes bengalske mester Atiśa Dīpaṃkara Śrījñāna, som var indflydelsesrig i at bringe buddhismen til Tibet, skrev også en kort afhandling på mantraet, kaldet Arya-sad-aksari-sadhana. Nogle buddhistiske forskere hævder, at mantraet, som det blev praktiseret i tibetansk buddhisme, var baseret på Sadhanamala, en samling af sadhana eller spirituel praksis, udgivet i det 12. århundrede. Ifølge Peter Alan Roberts er “den primære kilde til tibetansk Avalokitesvara-praksis og -lære” Mani Kabum fra det 11. århundrede.

Donald Lopez skriver, at ifølge et værk fra det 17. århundrede af premierministeren for femte Dalai Lama, betydningen af mantraet siges at være “O, du, der har juvelen og lotus.” At manipadme i den vokative sag understøttes også af en tibetansk grammatisk afhandling fra det 9. århundrede.

Lopez bemærker også, at flertallet af tibetanske buddhistiske tekster har betragtet oversættelsen af mantraet som sekundært og i stedet fokuseret på korrespondance af de seks stavelser i mantraet til forskellige andre grupperinger på seks i den buddhistiske tradition.

For eksempel udvider Tsangsar Tulku Rinpoche i Chenrezig Sadhana mantraens betydning og tager sine seks stavelser til at repræsentere oprensningen af de seks eksistensområder:

Ifølge Trijang RinpocheEdit

Vejlederen til den nuværende Dalai Lama, Trijang Rinpoche (1901-1981) skrev en kommentar på mantraet, der siger:

Med hensyn til mani padme er “Jewel Lotus” eller “Lotus Jewel” et af navnene på den ædle Avalokitesvara. Årsagen til, at han kaldes af det, er, ligesom en lotus ikke er snavset af mudder, så har den ædle Avalokitesvara selv gennem sin store visdom forladt roden til samsara, alle pletterne ved opfattelsen af ægte eksistens sammen med dens forsinkelser. Derfor, for at symbolisere, at han ikke overholder den ekstreme af hverdagslige eksistens, holder han en hvid lotus i hånden … Han slutter sig til palmerne i sine to overhænder og gør en gestus om at holde en juvel for at symbolisere det som ønsker-tildelende juvel, eliminerer han al lidelseundertrykkelse for alle sansende væsener og skænker dem alle midlertidig og ultimativ fordel og lykke.

Ifølge 14. Dalai LamaEdit

“Det er meget godt at recitere mantraet Om mani padme hum, men mens du gør det, skal du tænke på dets betydning, for betydningen af de seks stavelser er stor og stor … Den første, Om, symboliserer udøverens urene krop, tale og sind; den symboliserer også den rene ophøjede krop, tale og sind i en Buddha “” Mellemvejens sti er angivet med de næste fire stavelser. Mani, der betyder juvel, symboliserer metodens faktorer: (den) altruistiske hensigt om at blive oplyst, medfølelse og kærlighed. “” De to stavelser, padme, der betyder lotus, symboliserer visdom “” Renhed skal opnås ved en udelelig enhed af metode og visdom, symboliseret ved den endelige stavelse brummen, hvilket indikerer udelelighed “” Således betyder de seks stavelser, om mani padme hum, at du i afhængighed af udøvelsen af en sti, der er en udelelig forening af metode og visdom, kan forvandle din urene krop, tale og sind i den rene ophøjede krop, tale og sind fra en Buddha “

Dilgo Khyentse RinpocheEdit

“Mantraet Om Mani Pädme Hum er let at sige, men alligevel ret kraftigt, fordi det indeholder essensen af hele undervisningen. Når du siger den første stavelse Om, er det velsignet at hjælpe dig med at opnå perfektion i udøvelsen af generøsitet, Ma hjælper med at perfektionere udøvelsen af ren etik, og Ni hjælper med at opnå perfektion i udøvelsen af tolerance og tålmodighed. Pä, den fjerde stavelse, hjælper med at opnå perfektion af udholdenhed, Me hjælper med at opnå perfektion i praksis med koncentration, og den sidste sjette stavelse Hum hjælper med at opnå perfektion i praksis med visdom. “Så på denne måde hjælper recitation af mantraet med at opnå perfektion i de seks øvelser fra generøsitet til visdom. Vejen til disse seks perfektioner er den sti, som alle tre buddhaer går. Hvad kunne så være mere meningsfuldt end at sige mantra og opnå de seks perfektioner? “

VariationsEdit

Som Bucknell et al. (1986, s. 15.) sig, den komplette Avalokiteshvara Mantra inkluderer en sidste hrīḥ (sanskrit: ह्रीः, IPA:), som er ikonografisk afbildet i det centrale rum i den syllabiske mandala som det ses i loftdekorationen af Potala Palace. Det fulde mantra på tibetansk er således: ཨོ ཾ་ མ་ ཎི་ པདྨེ་ ཧཱ ྃ ་ ཧྲཱ ི ḥ Hrīḥ er ikke altid vokaliseret og kan resoneres “internt” eller “hemmeligt” gennem intentionalitet.

Ifølge Sam Van Schaik, tibetanske værker fra Dunhuang, som var et stort kultcenter for Avalokitesvara, indeholder adskillige mantraer forbundet med denne figur, idet de seks stavelsesmantraer kun er en af mange. Nogle af disse er mindre kendte variationer på de seks stavelsesmantraer som: Om vajra yaksa mani padme hum.

En anden variation, bemærket af Peter Alan Roberts, er Om manipadme hum mitra svaha.