Lektioner fra vinterkrigen: Frozen Grit og Finlands Fabian Defense

Små nationer, rovmagt og værdien af værnepligt:

“Schweiz har ikke en hær, det er en hær.”

Prins Klemens Metternich

Sidst men ikke mindst Finlands bemærkelsesværdige præstation under Vinterkrigen demonstrerer den fortsatte værdi af værnepligt for små, letbefolkede lande, der ikke er beskyttet af militære alliancestrukturer. Det finske folks vilde modstand eller “sisu” (et finsk udtryk, der løst kan oversættes som grus), tænker på vietnamesernes handlinger ” dan qan ”(borgeresoldater) under den kinesisk-vietnamesiske krig i 1979. Vietnams statsborgersoldater, der havde modtaget håndvåbenuddannelse fra de faste enheder i Folks hær i Vietnam (PAVN), spillede en vigtig rolle i at forsinke Kinas fremrykning og forstyrre dets kommunikationslinjer og viser en uovertruffen beherskelse af jungle krigsførelse.

Ligesom Storbritanniens berømte “stive overlæbe” under Blitz er “sisu” udstillet af Finlands befolkning under vinterkrigen nu indlejret i kernen i den nordiske nations nationale mytoer. For finske forsvarsplanlæggere – ligesom deres kolleger i nationer som Singapore og Israel – betragtes værnepligt som afgørende for at bevare både deres lands militære styrke og dets nationale enhed (sisu) over for større potentielle modstandere. I modsætning til de fleste vesteuropæiske nationer, der flyttede væk fra territorialt forsvar i slutningen af den kolde krig, kræver Finland stadig militærtjeneste for sine borgere. Værnepligtige er ikke kun trukket ind i den regulære hær, men også til grænsevagten, der falder under indenrigsministeriets vejledning. I begge tilfælde forsynes rå rekrutter hurtigt med omfattende overlevelses- og vinterkrigstræning med det formål at give dem mulighed for at operere dybt i ørkenen, hvis det er nødvendigt. Udvalgte enheder såsom Special Border Jaegers er designet til at kæmpe bag fjendens linjer i tilfælde af en storstilet landinvasion.

Når man undersøger Finlands styrkestruktur og operationskoncepter til territorialt forsvar, kan man Det hjælper ikke med at undre mig over, hvorfor et land som Taiwan, der uden tvivl står over for en langt mere alvorlig konventionel trussel, valgte at gå en anden vej og opgive værnepligt. Ud over den politiske hensigtsmæssighed ved en sådan gestus (værnepligt har altid været dybt upopulær) synes der ikke at være nogen klar strategisk begrundelse for dette seismiske skift i ønationens forsvarsstilling. Desuden ser det ud til at have vist sig at være meget dyrt.

I disse tider med snigende revisionisme og voksende usikkerhed er det måske tid til, at flere af os – både i USA og i udlandet – kiggede mod det hårde lille Finland for inspiration. i spørgsmål om asymmetrisk afbalancering.