Lagune (Dansk)

Lagune vs. flodmundingEdit

Lagoner er lave, ofte langstrakte vandområder adskilt fra en større vandkrop med en lav eller udsat stim, koralrev eller lignende funktion. Nogle myndigheder inkluderer ferskvandområder i definitionen af “lagune”, mens andre eksplicit begrænser “lagune” til vandområder med en vis grad af saltholdighed. Sondringen mellem “lagune” og “flodmunding” varierer også mellem myndighederne. Richard A. Davis Jr. begrænser “lagunen” til vandområder med ringe eller ingen tilstrømning af ferskvand og ringe eller ingen tidevandsstrøm og kalder enhver bugt, der modtager en regelmæssig strøm af ferskvand, en “flodmunding”. Davis siger, at udtrykkene “lagune” og “flodmunding” ofte “løst anvendes, selv i videnskabelig litteratur.” Timothy M. Kusky karakteriserer laguner som normalt langstrakte parallelt med kysten, mens flodmundinger normalt er druknede floddale, langstrakte vinkelret på kysten.

Rediger

Når den bruges inden for rammerne af en markant del af koralrev økosystemer, udtrykket “lagune” er synonymt med udtrykket “back reef” eller “backreef”, som mere almindeligt bruges af koralrev forskere til at henvise til det samme område. Kystlaguner klassificeres som indre vandområder.

NavneRediger

Mange laguner inkluderer ikke “lagune” i deres almindelige navne. Currituck, Albemarle og Pamlico lyder i North Carolina, Great South Bay mellem Long Island og barrierestrande Fire Island i New York, Isle of Wight Bay, der adskiller Ocean City, Maryland fra resten af Worcester County, Maryland, Banana River i Florida, Illawarra-søen i New South Wales, Montrose Basin i Skotland og Broad Water i Wales er alle klassificeret som laguner på trods af deres navne. I England er flåden ved Chesil Beach også blevet beskrevet som en lagune.

På nogle sprog er ordet for en lagune simpelthen en type sø: På tyrkisk er en sø göl, en lagune er gölcük . Tilsvarende på kinesisk er en sø hu (湖), en lagune er xihu. (潟湖)

I modsætning hertil har flere andre sprog specifikke ord for sådanne vandområder. På spansk er kystlaguner generelt laguna costera, men de på Middelhavskysten kaldes specifikt albufera: På russisk og ukrainsk er de ved Sortehavet liman (лиман), mens det generiske ord er laguna (Лагуна). På samme måde har danske i Østersøen den specifikke Nor (da) og tysk specifikationen Bodden og Haff (de) samt generiske udtryk afledt af laguna. I New Zealand henviser det maoriske ord hapua til en kystlagune dannet ved mundingen af en flettet flod, hvor der er blandet sand og grusstrande, mens ordet waituna er det mere generelle udtryk.

Nogle sprog skelner mellem kyst- og atollaguner: På fransk henviser lagon (fr) specifikt til en atollagune, mens kystlaguner er beskrevet som etang (fr), det generiske ord for en stille sø eller dam. På vietnamesisk henviser Đầm san hô til en atollagune, mens Đầm phá er kystnær.

Latinamerikansk lagunaEdit

I Latinamerika kan udtrykket laguna på spansk, som lagunen oversættes til, bruges til en lille ferskvandssø på en lignende måde betragtes en bæk som en lille flod. Imidlertid bruges det undertiden populært til at beskrive en sø i fuld størrelse, såsom Laguna Catemaco i Mexico, som faktisk er den tredjestørste sø efter område i landet. Lagringen af brakvand kan således udtrykkeligt identificeres som en “kystlagune” (laguna costera). På portugisisk findes den samme anvendelse: lagoa kan være en overflade af lavt havvand eller en lille ferskvandssø, der ikke er knyttet til havet.