kontinentalsokkel

En kontinentalsokkel er kanten af et kontinent, der ligger under havet. Kontinenter er de syv hovedafdelinger på jorden. En kontinentalsokkel strækker sig fra et kontinents kystlinje til et afleveringssted kaldet hyldebrydning. Fra pausen sænker hylden ned mod den dybe havbund i det, der kaldes den kontinentale hældning.
Selv om de er under vandet, er kontinentale hylder en del af kontinentet. Den egentlige grænse for et kontinent er ikke dets kystlinje, men kanten af kontinentalsoklen. Bredden på de kontinentale hylder varierer. Langs dele af den amerikanske delstat Californien strækker f.eks. Kontinentalsoklen sig mindre end en kilometer (0,62 miles). Men langs den nordlige kyst af Sibirien strækker hylden sig omkring 1.290 kilometer (800 miles). Den gennemsnitlige bredde på en kontinentalsokkel er 65 kilometer.
De fleste kontinentale hylder er brede, let skrånende sletter dækket af relativt lavt vand. Vanddybden over de kontinentale hylder er i gennemsnit ca. 60 meter (200 fod). Sollys trænger igennem det lave vand, og mange slags organismer blomstrer – fra mikroskopiske rejer til kæmpe tang kaldet tang. Havstrømme og afstrømning fra floder bringer næringsstoffer til organismer, der lever på kontinentalsokler.
Planter og alger gør kontinentalsokler rige fodersteder for havdyr. Hylderne udgør mindre end 10 procent af havenes samlede areal. Alligevel lever alle havets planter og mange typer alger i det solrige vand.
Nogle steder skærer dybe kløfter og kanaler gennem de kontinentale hylder. Der trænger lidt lys ind i disse ubådskanoner, og de er undertiden de mindst udforskede områder på kontinenter. Ofte dannes ubådskløfter nær flodens udmunding. Stærke flodstrømme skæres dybt ind i det bløde materiale på kontinentalsoklen, ligesom de eroderer klipper over jorden. Congo Canyon, der strækker sig fra mundingen af Congo-floden, er 800 kilometer lang og 1.200 meter dyb. Congo Canyon er en del af Afrika.
Dannelse af en kontinentalsokkel
I mange millioner år dannede organiske og uorganiske materialer kontinentale hylder. Uorganisk materiale, der blev opbygget som floder, førte sediment – sten, jord og grus – ud til kontinentets kanter og ud i havet. Disse sedimenter akkumuleres gradvist i lag ved kanterne af kontinenter. Organisk materiale, såsom resterne af planter og dyr, akkumulerede også.
Mange kontinentale hylder var engang tørt land. For omkring 18.000 år siden, på toppen af den seneste istid, blev meget af jordens vand frosset ned i enorme ismasser kaldet gletsjere. Havniveauet faldt og udsatte kontinentale hylder. I løbet af denne isperiode siger forskere, at havets overflade måske var 100 meter lavere end i dag.

De kontinentale hylder mellem Nordamerika og Asien blev sandsynligvis eksponeret under istiden. Nogle forskere siger, at hylderne udgjorde en “landbro” mellem de to kontinenter. Folk har muligvis brugt denne landbro – nu Beringstrædet – til at migrere fra Sibirien til det, der nu er Alaska, og blive det første menneske i Nordamerika. br> Biologer har også fundet resterne af landbaserede planter og dyr i hylder, der nu er under vand. F.eks. har forskere opdaget 11.000 år gamle mastodontænder og granpollen ud for kysten i det nordøstlige USA. Videnskabelige instrumenter kan viser, at mastodonen og pollen levede i den sidste istids tid.
Da hylderne var over vand, flyttede gletsjere over dem og skiftede overflader. Da store alpine gletsjere bevægede sig hurtigt ned ad bakke, skar de dybe, smalle dale. Dalen er nu fyldt med havvand. Disse smalle, oversvømmede dale, der kommer ned på kontinentalsoklen, kaldes fjorde.