Konglomerat (Dansk)
Konglomerat, i petrologi, lithificeret sedimentær sten bestående af afrundede fragmenter med en diameter på over 2 millimeter (0,08 inch). Det er almindeligt kontrasteret med breccia, som består af kantede fragmenter. Konglomerater opdeles normalt i henhold til den gennemsnitlige størrelse af deres bestanddele i rullesten (fin), brosten (medium) og kampesten (grov).
En kort behandling af konglomerater følger. For fuld behandling, se sedimentær sten: Conglomerater og breccias.
Klassificering af konglomerater er baseret på rækkevidde af litologier, der er repræsenteret i småsten, grad af sortering af størrelse, sammensætning af matrix, og om klaster er i eller ikke kontakt med hinanden. Hvert af disse kriterier har genetiske implikationer. Der er to brede typer konglomerater: (1) dem, hvis småsten generelt har en litologi, godt sorteret (dvs. smal størrelsesfordeling) og matrixfattig; og (2) dem med en heterogen rullestenlitologi, dårligt sorteret og med rigelig matrix. Sorteringsgraden angiver aflejringsmetoden. Velsorterede konglomerater produceres ved normale vandstrømme, hvorimod de dårligt sorterede sorter skyldes hurtig aflejring, som i tilfælde af mudderstrømme eller vandige dias. Velsorterede konglomerater indebærer erosion og aflejring over en lang periode med et tab af ustabile mineraler og en sten domineret af kvarts eller kiselsten; det geologiske aflejringsmiljø er normalt en udbredt basal dannelse af overlappende marine enheder. De dårligt sorterede konglomerater har en matrix af ler eller sand. Den overflod af ustabile mineraler med dårlig sortering indikerer hurtig mekanisk erosion og aflejring, som i alluviale ventilatorer eller i densitetsstrømme (dvs. meget uklare bundstrømme) som følge af tyngdekraftstrømme. I modsætning til velsorterede konglomerater er formationer normalt tykke og med begrænset rumlig fordeling. Afsætning ved is enten i isbearbejdning eller ved rafting producerer også dårligt sorterede konglomerater eller diamictitter (større ikke-sorterede konglomerater).