Heisenberg og nazistpartiet

Anden Verdenskrig

Opdagelsen af nuklear fission skubbede atomkernen ind i centrum af opmærksomheden. Efter den tyske invasion af Polen i 1939 blev Heisenberg indkaldt til at arbejde for Army Weapons Bureau om problemet med atomenergi. Ved første pendling mellem Leipzig og Kaiser Wilhelm Institute (KWI) for fysik i Berlin og efter 1942 som direktør for sidstnævnte overtog Heisenberg en førende rolle i Tysklands nukleare forskning. I betragtning af den nazistiske kontekst har denne rolle været enormt kontroversiel. Heisenbergs forskningsgruppe lykkedes naturligvis ikke med at producere en reaktor eller en atombombe. Som forklaring har nogle konti præsenteret Heisenberg som simpelthen inkompetent; andre har omvendt antydet, at han bevidst forsinkede eller saboterede indsatsen. Det er klart i bakspejlet, at der faktisk var kritiske fejl på flere punkter i forskningen. Ligeledes er det åbenlyst, at det tyske atomvåbenprojekt som helhed ikke var i besiddelse af den samme grad af entusiasme, som gennemgik Manhattan-projektet i USA. Imidlertid havde faktorer uden for Heisenbergs direkte kontrol en mere substantiel rolle i resultatet.

I modsætning til den samlede angloamerikanske indsats blev det tyske projekt bureaukratisk brudt og afskåret fra internationalt samarbejde. Nøglematerialer var mangelvare i Tyskland for ikke at sige noget om de udbredte forskydninger forårsaget af de allieredes bombning af landets transportnetværk. Desuden har det overordnede strategiske perspektiv kritisk påvirket prioriteringen eller de-prioriteringen af atombombeforskning. Efter en konference i 1942 med Axis-forskere konkluderede den tyske minister for rustning og krigsproduktion Albert Speer, at reaktorforskning skulle fortsætte, men at enhver bombe sandsynligvis ikke blev udviklet i tide til brug i krigen. Som en bekræftelse fandt den officielle start af Manhattan-projektet i USA også sted i 1942, og selv med sin enorme indsats kunne det ikke producere en atombombe før Tysklands overgivelse.

Kontrovers har også hvirvlede rundt Heisenbergs foredrag i lande som Danmark og Holland i krigsårene. Disse ture uden for Tyskland blev nødvendigvis taget med godkendelse fra tyske myndigheder og blev derfor opfattet af kolleger i de besatte lande som et tegn på naziledernes godkendelse af Heisenberg og omvendt. Mest berygtet i denne henseende var en rejse til København i september 1941, hvorunder Heisenberg rejste emnet for atomvåbenforskning i en samtale med Bohr, fornærmende og alarmerende sidstnævnte, skønt Heisenberg senere hævdede, at Bohrs reaktion hvilede på en vis misforståelse. Det nøjagtige indhold af samtalen er aldrig blevet afklaret.

I januar 1945 blev KWI for fysik evakueret til byerne Hechingen og Haigerloch i provinsen Hohenzollern (dengang en preussisk enklave, nu en del af staten af Baden-Württemberg). I de sidste krigsdage cyklede Heisenberg derfra til sin families feriehus i Bayern. Der blev han fanget af et amerikansk militært efterretningshold, og til sidst blev han interneret hos flere andre tyske fysikere i England. Deres samtaler efter nyheder om atombombningen i Hiroshima, Japan, antydede oprindeligt, at Heisenberg ikke havde nogen klar fornemmelse af nogle grundlæggende principper for bomuldsdesign – fx den omtrentlige kritiske masse – men inden for få dage havde han løst mange af disse problemer. / p>