Diatese-stressmodel
Diatese-stressmodellen er en psykologisk teori, der forklarer adfærd som både et resultat af biologisk og genetiske faktorer (“natur”) og livserfaringer (“pleje”). Diatese er den arvelige forudsætning for en lidelse (fra den græske diatese = arrangement, fra dia = asunder + tithenai = at placere). Stress er miljøbelastningen læg på organismen.
Denne teori bruges ofte til at beskrive udtalen af mentale lidelser, som skizofreni, der er produceret af interaktionen mellem en sårbar arvelig disposition med udfældende begivenheder i miljøet. Denne teori blev oprindeligt introduceret som et middel til at forklare nogle af de bagvedliggende årsager til skizofreni (Zubin & Spring, 1977).
I diatese-stressmodellen, en genetisk sårbarhed eller disposition (diatese) interagerer med miljøet og livsbegivenheder (stressfaktorer) for at udløse adfærd eller psykiske lidelser. Jo større er * Gen-miljø-interaktion
- Arvelighed
- Natur versus næring
- Tabula rasa
- Genillusionen
Diatese-stressmodellen er blevet omformuleret i de sidste 20 år som model for stress-sårbarhed-beskyttende faktorer, især af Dr. Robert P. Liberman og hans kolleger inden for psykiatrisk rehabilitering. Denne model har haft dybe fordele for mennesker med svære og vedvarende psykiske sygdomme. Det har stimuleret forskning i de almindelige stressfaktorer, som mennesker med lidelser som skizofreni oplever. Endnu vigtigere har det stimuleret forskning og behandling om, hvordan man kan afbøde denne stress og derfor reducere ekspressionen af diatese ved at udvikle beskyttende faktorer. Beskyttelsesfaktorer inkluderer streng og nuanceret psykofarmakologi, opbygning af færdigheder (især problemløsning og grundlæggende kommunikationsevner) og udvikling af supportsystemer til personer med disse sygdomme. Endnu vigtigere har modellen med stress-sårbarhed-beskyttende faktorer gjort det muligt for psykiatriske medarbejdere, familiemedlemmer og klienter at skabe en sofistikeret personlig profil af, hvad der sker, når personen klarer sig dårligt (diatesen), hvad der gør ondt (stressorer), og hvad hjælper (de beskyttende faktorer). Dette har resulteret i mere humane, effektive, effektive og bemyndigende behandlingsinterventioner
Referencer & Bibliografi
Du kan hjælpe Psychology Wiki ved at introducere passende citater.