Der var en gammel kvinde, der boede i en sko

Foldekort, 1883

Iona og Peter Opie pegede på den version, der blev offentliggjort i Infant Institutes i 1797, som sluttede med linjerne:

Så gik den “gamle kvinde ud til at skræddersy” en kiste,
Da hun kom tilbage, fandt hun dem alle a-loffe.

Udtrykket” a-loffeing “, mener de, var Shakespeare, hvilket antyder, at rimet er betydeligt ældre end de første trykte versioner. De spekulerede derefter i, at hvis dette var sandt, kunne det have en folklore mening og pegede på sammenhængen mellem sko og fertilitet, måske eksemplificeret ved at kaste en sko efter en brud, når hun rejser til sin bryllupsrejse, eller binde sko til det afgangspars bil. Arkæolog Ralph Merifield har påpeget, at det i Lancashire var skik for kvinder, der ønskede at blive gravide, at prøve skoene til en kvinde, der lige havde født.

Debatter om betydningen af rimet har stort set drejet sig omkring at matche den gamle kvinde med historiske figurer, som Peter Opie bemærkede “af anden grund end størrelsen på deres familier”. Blandt kandidaterne er dronning Caroline, hustruen til kong George II (1683–1760), der havde otte børn, og Elizabeth Vergoose fra Boston, som havde seks egne børn og ti stebørn. Nogle beviser tyder på, at rimet henviser til hustruen til Feodor Vassilyev fra Shuya, Rusland, der angiveligt fødte 69 børn i løbet af hendes levetid (1707 – c.1782).

Albert Jack har foreslået en politisk oprindelse for rimet . George II fik tilnavnet den “gamle kvinde”, fordi det blev bredt antaget, at dronning Caroline var den virkelige magt bag tronen. Ifølge denne forklaring er børnene parlamentsmedlemmer (parlamentsmedlemmer), som George ikke var i stand til at kontrollere, pisken henviser til det politiske kontor med det navn – den parlamentsmedlem, hvis rolle er at sikre, at medlemmer af hans parti stemmer efter partiet linje – og sengen er Underhuset, som parlamentsmedlemmer skulle deltage dagligt. Udtrykket “gav dem noget bouillon uden noget brød” kan henvise til Georges parsimonium i kølvandet på Sydsøboblen fra 1721 og hans forsøg på at genoprette sin egen og landets økonomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *