Anis (Dansk)

• Professionel
• Amning
• Anmeldelser
• Mere

Hvad er anis?

Anis er en årlig urt, der vokser 0,3 til 0,6 m og dyrkes bredt over hele verden. Blomsterne er gule, sammensatte umbels og dens blade er fjerformede. De grønbrune, riflede frø bruges til mad eller stoffet. De høstes, når de er modne om efteråret. Anisfrø har en anetholignende lugt og en sød “lakridslignende” aromatisk smag, hvilket har ført til den traditionelle anvendelse af anisolier i lakrids slik.

Videnskabelige navn (er)

Pimpinella anisum I nogle tekster betegnes anis som Anisum vulgare eller A. officinarum. Forveks ikke med “kinesisk stjerneanis” (Illicium verum).

Almindeligt navn (er)

Anis er også kendt som anis og sød spidskommen.

Hvad bruges det til?

Traditionelle / etnobotaniske anvendelser

Anis har en historie, der har været brugt som krydderi og duft. Det er blevet dyrket i Egypten i mindst 4.000 år. Optagelser af dets vanddrivende anvendelse og behandling af fordøjelsesproblemer og tandpine ses i medicinske tekster fra denne æra. I den antikke græske historie forklarer skrifter, hvordan anis hjælper med at trække vejret, lindrer smerte, fremkalder urin og letter tørsten. Olien er blevet brugt kommercielt siden 1800erne. Duften bruges i mad, sæbe, cremer og parfume. Anis tilsættes ofte til lakrids slik eller bruges som en “lakrids” smagserstatning. Det er en duftende komponent af anisette likør. Anis bruges bredt som smagsstof i alle fødevarekategorier, herunder alkoholer, likører, mejeriprodukter, gelatiner, buddinger, kød og slik. Det sælges som et krydderi, og frøene bruges som åndeopfrisker. Den essentielle olie bruges medicinsk såvel som i parfume, sæber og poser.

Krampeløsende / slimløsende

Anis er velkendt som en karminativ slimløsende. Dens evne til at mindske oppustethed og bosætte fordøjelseskanalen bruges stadig i dag, især i pædiatri. I høje doser bruges det som et antispasmodikum og et antiseptisk middel og til behandling af hoste, astma og bronkitis. Forskning afslører ingen kliniske data vedrørende brugen af anis som slimløsende middel eller som et antimikrobielt middel.

Andre anvendelser

Anisolien er blevet brugt til behandling af lus, fnat og psoriasis.

Hvad er den anbefalede dosis?

Der er ingen nyere kliniske undersøgelser, der kan vejlede brugen af anis. Imidlertid er typisk anvendelse i dyspepsi 0,5 til 3 g frø eller 0,1 til 0,3 ml essentiel olie.

Kontraindikationer

Kontraindikationer er endnu ikke identificeret.

Graviditet / amning

Anisfrø er en anset abort. Overdreven brug anbefales ikke under graviditet.

Interaktioner

Ingen veldokumenterede.

Bivirkninger

Anis kan forårsage allergiske reaktioner i hud, åndedrætsveje og mave-tarmkanalen.

Toksikologi

Indtagelse af olien kan resultere i lungeødem, opkastning og krampeanfald.