Ancient Jewish History: the Sanhedrin
Det gamle jødiske domstolssystem blev kaldt Sanhedrin. Det Store Sanhedrin var det højeste religiøse organ i Israels Land i det hellige tempels tid. Der var også mindre religiøse sanhedriner i hver by i Israels land såvel som et civilt politisk-demokratisk Sanhedrin. Disse Sanhedriner eksisterede indtil afskaffelsen af det rabbinske patriarkat omkring år 425 f.Kr.
Den tidligste optegnelse om et Sanhedrin er af Josephus, der skrev om et politisk Sanhedrin indkaldt af romerne i 57 f.v.t. Hellenistiske kilder skildrer generelt Sanhedrin som et politisk og retligt råd ledet af landets hersker.
Tannaitiske kilder beskriver Great Sanhedrin som en religiøs forsamling på 71 vismænd, der mødtes i Chamber of Hewn Stones i Tempel i Jerusalem. Det Store Sanhedrin mødtes dagligt i dagtimerne og mødtes ikke på sabbatten, festivaler eller festaftener. Det var den endelige autoritet vedrørende jødisk lov, og enhver lærd, der gik imod sine beslutninger, blev dræbt som en zaken mamre (oprørsk ældste). Sanhedrinet blev ledet af en præsident kaldet nasi (lit. “prins”) og en vicepræsident kaldet av bet din (lit. “retten til retten”). De øvrige 69 vismænd sad i en halvcirkel mod lederne. Det er uklart, om lederne inkluderede ypperstepræsten.
Sanhedrin dømte anklagede lovovertrædere, men kunne ikke indlede anholdelser. Det krævede mindst to vidner at dømme en mistænkt. Der var ingen advokater. I stedet for anklagede det anklagende vidne lovovertrædelsen i tilstedeværelsen af den anklagede, og den tiltalte kunne indkalde vidner på egne vegne. Retten afhørte de anklagede, anklagerne og forsvarsvidnerne.
Det Store Sanhedrin behandlede religiøse og ritualistiske tempelanliggender, straffesager vedrørende den sekulære domstol, sager i forbindelse med opdagelsen af et lig, retssager af utro hustruer, tiende, forberedelse af Torah-ruller til kongen og templet, udarbejdelse af kalenderen og løsning af vanskeligheder i forbindelse med rituel lov.
Omkring 30 e.Kr. mistede det store Sanhedrin sin autoritet til påføre dødsstraf. Efter at templet blev ødelagt, var det store Sanhedrin også. Et sanhedrin i Yavneh overtog mange af dets funktioner under myndighed af Rabban Gamliel. Rabbinerne i Sanhedrin fungerede som dommere og tiltrak studerende, der kom for at lære deres mundtlige traditioner og skrifttolkninger. Fra Yavneh flyttede Sanhedrin til forskellige byer i Galilæa og endte til sidst i Tiberias.
Lokale Sanhedrins bestod af forskellige antal vismænd afhængigt af arten af de lovovertrædelser, det behandlede. For eksempel kunne kun et Sanhedrin på 71 dømme en hel stamme, en falsk profet eller ypperstepræsten. Der var Sanhedrins på 23 for hovedsager og af tre lærde til at behandle civile eller mindre straffesager.